IMG_6048

Kampagne: Flere børn og unge i naturen

Oxford University har undersøgt børns forbrug af tid i vågen tilstand – i alderen 4 til 7 år! Konklusionen er at 6 % anvendes ude i det fri, og 60% foran en skærm. Lignende undersøgelser i Danmark kender vi ikke, men lad os antage, at tendensen er den samme!


 

Det er i høj grad bekymrende, da hjernen hos børn udvikler sig dramatisk de første syv år, og er helt afhængig af omgivelsernes stimuli. Hvis stimuli hovedsaglig kommer ustruktureret, i højt tempo og med ringe relevans for de mønstre der skal etableres i hjernen, vil det have fatale konsekvenser for b.a. indlæring, motorik, empati og opmærksomhed.

WHO peger på at stress og depression vil være den mest udbredte sygdom/lidelse om få år, og unicef forudser, at den generation der opvokser nu, sandsynligvis har en risiko for kortere levealder end deres forældre – for første gang i verdenshistorien!

Overfor dette foruroligende scenarie står de senere års forskning i psykologi, sociologi og hjerne­forskning. Her peges der helt entydigt på de utallige positive fordele naturen har under børns opvækst – og senere I livet!

Såvel negative effekter ved mangel på natur, som positive effekter ved ophold i naturen, kan vi underholde om i dagevis, med udgangspunkt i den seneste internationale forskning. Men konklusionen er entydig: Se at få de børn/unge, voksne, ældre og gamle ud i naturen i en vis fart!

Der er ikke tid til at vente på evidens fra dansk forskning – det kan tage årevis. Og så vidt vi kan se er der ikke nogen risiko forbundet med naturen, ligesom der endnu ikke er rapporteret nogle bivirkninger fra internationalt hold.

Indledende tanker

Vi skal markedsføre dét at opholde sig i naturen – det vil sige, at vores “opdragsgiver” er naturen. Det er således ikke Naturfredningsforeningen, NaturFonden eller Miljøministeriet, vi skal hjælpe. De har forsøgt, men uden større held.

Vi kan se sådan på det, at det er naturen, der har henvendt sig til os – hvad den jo også indirekte har –, og bedt os markedsføre sit “produkt”, som første gang blev introduceret for millioner af år siden. I starten gik det jo meget godt – naturen fungerede som en afgørende ingridiens i menneskets udvikling – den blev lovprist i filosofi og videnskab, og senere i malerier og sange. Siden er “produktet” dog blevet overhalet af “det moderne menneskes” ønske om at komme videre, videre, videre, videre….

Tilbage står altså et “produkt”, med alt det positive indhold man kan ønske sig som markeds­fører, men som i dag er i en alvorlig konkurrence med mobiltelefoner, indkøbscentre, badeland, pcére, fjernsyn, etc. Konkurrenter der – som f.eks. Apple, Samsung og Google – poster milliarder i markedsføring, for at placere sig øverst i børns bevidsthed.

Det er den bane, vi skal kæmpe på. Derfor kan vi ikke anvende de eksisterende regler og metoder – det har vi sandsynligvis heller ikke økonomi til. Vi skal ændre reglerne, og tænke helt nyt!

Projektets målgrupper

Vi kommer til at tale meget mere om dette emne, men helt indledningsvis forestiller vi os, at den primære målgruppe er forældrene – og bedsteforældrene. Adskillige undersøgelser viser nemlig at børn – adspurgt i kvalitative tests – gerne vil ud i naturen (Sjovt nok er der stor forskel på om man afholder testen inden- eller udendørs). Adspurgt udendørs vil børnene rigtig gerne have flere naturoplevelser!.De der forhindrer dem er de voksne!

Forældrene har ikke tid, de er bekymrede, de mener, at de skal værne børnene mod alle de farer, der lurer derude (på den anden side af hoveddøren) – “stranger danger”, kryb, kulde, pædofile, lynnedslag, skarpe genstande, mosehuller, ulve, fugleinfluenca, etc.

De voksne er også travlt optaget af at opføre indkøbscentre, hvor der tidligere var marker og skov, motorveje gennem moseområder og opføre højhuse langs kystlinierne.

 

Projektets vision

Nature – the ultimate provider of adventure! We provide incredible envirements on location in wish people have the best time of their life!

Vi kunne ikke lige finde de rigtige ord på dansk, så det blev til en engelsk tekst som oplæg til en vision

Indsatsområder / aktiviteter

Her nogle idéer og forslag til indsatsområder:

  • Udfærdige en præsentation af “produktet”. Skal give et indlysende svar på hvorfor vi skal tilbage til naturen – med billeder, stemninger, tekst i en overskuelig og enkel form.

 

  • Her melder én af udfordringerne sig – vores “konkurrenters” produkter har nogle få og præcise USP, er det samme hver gang og i samme indpakning. Vores produkt derimod ændrer sig konstant – ikke bare ved årstidernes skiften, men også blot hvis en sky dækker for solen i fem sekunder. Det er så mirakuløst og fantastisk, men i traditionel markedsføringsmæssig tænkning er det katasrofalt. En Big Mac skal være den samme I Tokyo og Nykøbing Falster!

 

  • Brandingeksperter. Med vores “præsentation” i kufferten opsøger vi de bedste eksperter inden for branding og marketing I Danmark, Skandinavien og/eller verden? De skal give deres bud på, hvordan vi kan markedsføre “produktet”. Input vi kan anvende til en egentlig “Brainstorming”.

 

  • Vi samler nogle helt unikke kræfter. Personer som har (be)vist deres evne til at tænke fuldstændig abstrakt indenfor en række områder – hjerneforskere, sociologer, kunsterne, teaterinstruktører, pædagoger, etc.

 

  • Grovskitse til marketingplan. Dels overordnet strategi, dels helt ned til logo, pay-of, overskrifter, brødtekster, gimmicks, storyboard til video/film, etc.

 

  • Medieplanlægning. Med marketingplanen i hånden skal vi finde samarbejdspartnere – probono – blandt reklamebureauer, traditionelle medier og sociale medier.

 

  • Finansiering. Med meldingen fra “bidragsydere” om mediedækning (probono) har vi en idé om hvilket beløb vi mangler for at gennemføre planen. For at indsamle reste­rende beløb kan vi evt. benytte os af crowdfunding (f.eks. Kickstarter) ligesom det bør være en kærkommen CSR-aktivitet for større virksomheder (sponsorater såvel som at stille spidskompetencer til rådighed).

 

  • Socialøkonomisk virksomhed. På naturens vegne etablerer vi en socialøkonomsik virksomhed – alt overskud går til udvilking af projektet – og vi lader os ydmygt ansætte til at varetage naturens interesser!

 

Videre

Vi er i færd med at kontakte et hold med meget forskellig baggrund til at hjælpe os. Vi har inviteret hjerneforskere, kunstnere, erhvervsfolk, psykologer, pædagoger og naturvejledere til sammen med os at afholde et “brainstorm-møde” om mulige løsninger. Det vil naturligvis foregå i naturen – ødemarken i Sverige, og er planlagt til afholdelse slut september.